Længdeskud med wifi parabol


Jeg har længe haft en wifi parabol stående, men ikke rigtig haft mulighed for at teste den, men da jeg nu er på skolehjem i københavn hvor der er høje huse, og en hvis befolkningstæthed (og derfor en del accesspunkter på et lille område), tænkte jeg at dette ville være et godt sted at forsøge at skyde.

Det udstyr jeg har taget i brug er en wifiparabol, et godt netkort og en bærbar.


Wifi parabol bagfra

Wifi parabol forfra

Et edimax netkort

Parabolen er en 34cm antenne med en gain på 15 db, og en sprædning på 24 grader. så på den måde kan man sige at det ikke er en super parabol, den kunne sagtens ha været bedre, men økonomien holdt ikke til andet.
Udstrålingsdiagrammet er som følger:

Udstrålingsdiagram for wifi parabol

På skolehjemmet har vi en 4. sal, hvilket slet ikke findes i svebølle, så den stillede jeg mig op ved, og pegede lidt rundt omkring. Der er forresten en herlig udsigt heroppe.

Udsigten fra vinduet

Udsigten fra vinduet

Jeg fangede ikke så mange netværk, som det kan ses fra Netstumbler herunder:

Screenshot fra netstumbler

Jeg ved ikke lige hvad grunden kan være, måske pegede jeg ikke lang nok tid på de rigtige steder, eller måske var der for meget i vejen for mange steder, men, jeg var heldig at fange 2 gode: "DenHvideBy VA21" og "DWI".
Jeg slog alle de net op jeg havde fundet på WiGLE og fandt koordinaterne på et par af de net jeg havde fundet:

En søgning på wigle

derefter kunne jeg søge dem på google maps, og på kortene herunder kan man se hvor de ligger i forhold til mig:

Som set på google maps

Med satelitfoto kan man virkelig fornemme afstanden

Nu kan google maps så fortælle mig afstanden ud til den der ligger længst væk:

Googlemaps fortæller længden

Og som alle ved, er en fod lig 0.3048 meter, således bliver mit skud altså: (3306.33*0.3048)= 1km og 7 meter

Det skal lige tages i betragning at dether skud kun bruger en forstærkende antenne i den ene ende, og i den anden ende fanger et accesspunkt der står tilfældigt placeret, sansynligvis indendørs, og på ingen måde er placeret så man skulle kunne ramme det på afstand.
Min hjerne er ved at koge over tankerne om hvor langt man mon ville kunne ramme, hvis man havde paraboler i hver ende, der nøjsomt var rettet ind mod hinnanden, og monteret godt fast.